Sneakers
Vi elsker sneakers. Ligemeget om de er klassiske, sporty, vilde eller rå. I stærke farver, mønstre eller helt nedtonede. Sneakers er vanvittigt populære og findes efterhånden i utroligt mange variationer, som alle giver helt forskellige udtryk. Dette behagelige fodtøj har i årevis været den foretrukne sko for at give et outfit et mere sporty eller afslappet udtryk. Derudover er det en sko, man let kan være aktiv med og gå mange kilometer i. På grund af den store popularitet og sneakerens gode egenskaber har skoen spillet en enorm rolle indenfor mode- og skoverdenen. Forskellige skoproducenter forsøger konstant at udarbejde den helt nye, perfekte sneaker med stort fokus på design og/eller komfort.
Læs mere om, hvorfor vi elsker sneakers her.
Slip-on sneakers
Den nye modedille, som er en del af “surf & skate”-trenden, er de såkaldte slip-on sneakers. Disse sneakers er tidligere set indenfor skatermiljøet, men er først nu blevet ført ind på gaden og produceret i utallige variationer og af forskellige skomærker. Gummiskoen er på grund af elastikbåndet og det simple design nem at hoppe i og er utrolig behagelig.
Vans
Den mest anerkendte producent af slip-on sneakers er sko- og tøjmærket Vans. Vans er typisk kendt for deres slip-on sneakers i de klassiske tern, som er meget populære i skater-verdenen.
Sådan styles de
Trenden går ud på ikke kun at style gummiskoen med et klassisk skateroutfit med oversized t-shirt og cap. Skoene kan nemlig nemt sammensættes med mere trendy items eller bruges til at nedtone et finere outfit.
Vær den første til at kommentere på indlægget