Europas største skatepark

Fælledparken

Europas største skatepark åbnede i sommeren 2011 i Fælledparken, København. Den store, danske skatepark tiltrækker med sine 4600 kvadratmeter berømte skatere fra hele verden. Derudover gør de mange  skate banks, ledges, trapper, transitions og handrails at der er stor mulighed for virkeligt at afprøve sine evner i skateparken. 

Renovering af Fælledparken

Skateparken blev udvidet i forbindelse med en omfattende renovering af Fælledparken i 2009. Copenhagen Skateparks og Teknik og Miljøforvaltningen gik sammen for at lave Danmarks bedste og største skatepark. Parken er bygget med stort fokus på, at den skal være åben og overskuelig. Dette giver et godt overblik over parken som skater og gør samtidigt, at man som besøger af Fælledparken nemt kan overvære mange af de vilde tricks skateparkens skatere udfører.

Designet af den bedste

Skateparken er designet af  den tidligere verdenmester i skateboarding, Rune Glifbjerg,  som indenfor skateboard-verdenen ofte bliver kaldt “den bedste”, er en afgørende årsag til parkens store popularitet.

Fem zoner

Skateparken i Fælledparken er delt op i forskellige zoner, hvilket giver skatere stor mulighed for både at afprøve tricks eller køre hurtigt. Zonerne er henholdsvis high speed street area, low speed street area, bowl area, deep bowl area og en vert rampe.  På low speed området er der for eksempel stor mulighed for virkeligt at øve sin teknik og sine tricks, hvorimod det i high speed  området er muligt at køre så hurtigt boardet kan klare og flyve højt.  Disse zoner gør også, at der i skateparken er plads til både helt nye skatere og professionelle, som har skatet i flere årtier. 

 Konkurrencer og events

Hver sommer afholder skateparken mange konkurrencer og events for skatere og tiltrækker et stort publikum, som består af mennesker i alle aldre – og ikke kun skateboarding-interesserede.

Læs mere om skateboarding her.

Seneste indlæg

Kategorier

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *